Michel Steen-Hansen siterte i går fra ei bokmelding: «Der kan næppe skrives nogen mere rørende apologi for de danske folkebiblioteker end Ahmed Akkaris nye bog, Mod til at tvivle». Det handler om islamisten som havna på et bibliotek på Grønland, ja, sjølve Grønland, og møtte Jostein Gaarders roman «Sofies verden».
Ikke sånn å forstå at «Akkaris omvendelse til oplysning, demokrati og ytringsfrihed uden videre kan generaliseres; vi kan næppe fragte samtlige unge jihadister fra ghettoerne til udsteder på Grønland og forvente lignende omvendelseshistorier. Men historien viser alligevel, hvor værdifuldt det er, at et moderne demokrati besidder ikke bare et begreb om dannelse, men også at denne dannelse inkarneres i institutioner som netop skole- og folkebiblioteker».
Så: «Det er ikke sikkert, at dannelsens institutioner er det første, der skal disruptes». Som det så smukt hedder der nede. I dronningriket jobber de med sin omstridte «ghettoplan», men der de ovenikøbet ha’r glemt biblioteket.
PS: Hva med Sofies verden i Groruddalen?