I omtalen av boka «Bokhistorie. Bibliotekhistorie» 27. juli presenterte vi Øivind Bergs artikkel om presten og folkeopplysaren Jacob Nicolai Wilse og framtidsfabelen hans frå 1779, «Philoneus, eller Eftertiden i Norge», om eit underjordisk bibliotek og museum som skulle vise samfunnet i år 2000. Her nemner Berg også eit ikkje utgitt handskrift av Wilse, «Nogle Mærkværdigheder forefundne i et underjordisk Bibliothek», som delvis føregreip «Philoneus» alt i 1765. Sjå faksimilen av første side av teksten (takk til Eirik Juel, bibliotekar og lokalhistorikar i Spydeberg).
No har faktisk Øivind Berg transkribert den gotiske handskrifta frå notisboka og gitt oss løyve til å publisere dette, sjå nedanfor.
Kva kan vi seie om Wilses bibliotekdraum anno 1765? Tore Stubberud skriv i Wilse-biografien sin, «En opplysningsmann»:
«En kunne kalle den et slags roteloft; det er en tekst full av innskytelser. Teksten er nok ikke bearbeidet».
Det er vel ein draum om eit allment bibliotek og med drøymde bøker, 22 nummererte pluss nokre i tillegg. Det er bøker av variert innhald, frå ei handbok for jordbrukarar via meteorolgi til ei bok om eit ønskt akademi for kvinner og eit bortimot anti-krigs-manifest. Bøker som altså ikkje fanst, men som han skulle ønskt seg, om det ikkje hadde vore for den eineveldelege sensuren på den tida.
På linje med det meste som Wilse etterlot seg, viser dette eit sterkt ønske om meir eller mindre allmenn opplysning, for fleire av dei tenkte titlane er tiltenkte heilt andre enn eliten, til dømes «Fattigmands oeconomiske Regler forfattede af en person, der skriver af den føleligste Erfaring».
Elles kan det nevnast at mellom notatet av 1765 og Philoneus-utgåvene var det eit par år utan sensur, då den radikale tyske legen Struensee i praksis regjerte i København som rådgjevar for kongehuset. Ei ytringsfridom han sjølv blei offer for.
Kva var då dei verkelege bibliotektilhøva i Noreg på Wilse si tid? I 1768 blei Gunnerusbiblioteket i Trondheim oppretta som det første vitskapelege biblioteket i landet. Lokalt hadde ein del filantropar frå overklassen gjort som Wilse. Han opna ein del av biblioteket sitt på Spydeberg prestegård for i alle fall den danna ålmenta. Men det første som er blitt kalla eit bortimot moderne, ope folkebibliotek kom i 1798 i Ørsta, men drive på privat basis av Sivert Knutsson Aarflot. Omtrent samtidig starta Christiansand-biskop Peder Hansen leseselskap for vanleg folk i Agder. Heller ikkje Wilse tenkte seg nok bibliotek som noko anna enn private, veldedige initiativ, og først i 1839 kom det første, lille statstilskottet til lokale bibliotek. Då hadde formannskapslovene av 1837 ført til oppretting av ein del bibliotek, framleis mest basert på private gåver, men såpass at det kom 60 søknader frå kommunar då statstilskottet var annonsert.
Men her altså Øivind Bergs transkripsjon:
Nogle Merkværdigheder forefundne udi et underjordisk Bibliothek
J. N. W.
Stedet var hvelvet overalt og oplyst med Lamper hamrede udaf Glass, i Midten stod Memnons [Skytte], hvorpaa, naar en Soole-Straale faldt igjennem et hul i det øverste, som skeede engang om Dagen, [Skytten] gav en Klang fra sig, der gav Ecko fra et Hiørne i Hvelvingen til et andet, et Forhæng farvet i ægte Purpur trak sig ved [gienlyd] op, og ieg saae et smuk Bibliotheque til […], men af Nytte et uskateerlig. Et Sted saae ieg en Samling af de forlaarne Kunster f. e. maaden at male paa Glass hvilket de viiser endnu Prøver paa gamle Kirke-Vinduer, Ægypternes Maade at balsamere de døde paa, en Bog Kilde af de Ægyptiske Siv Papyrus, paa hvilken var skrevet Maaden at præparere same gevæxtes Blade, for at skrive derpaa. En Clephydra eller Tiimeglass som gaar ved Vand, ved hvilken man i Bibliothequet faar Tiiden at viide, underretning om Romernes Maade at muure paa for at faae Kalken til at binde, nok en [side] om at behugge og sliibe Flintesteene til Knive og Øxer, saadanne som findes hos os under Navn af Tordensteene etc. nok en Tractat om Purpurens Beredelse og at farve dermed og mange andre saadanne Ting. Jeg begav mig viidere hen til en Reol, hvor alle de Bøger , forefandtes, hvoraf […] have [Ruis] Fragmenta, f. E. Meandri Comoedier, Enniam [heel og holden] etc. hvor ønsket ieg her at læse og begaae et uskyldigt Tyverie, dog ieg vilde først see after hvad der var meere at see [.] ieg gik forbi en stor Samling af Phæ[…] og Ægyptiske Skrifter, og kom til en Reol, hvor ieg gav mig Tiid til at see Titelen paa adskillige Bøger, og som saadanne ikke ere seet af mig paa vore Boglader.
1. under[…] har ieg lagt Titlerne paa nogle af dem ved Hukommelsen, nemlig:
1. Om Maaske, paa hvilken man best kunde afværge , at saa mange agere Overløbere fra Nærings-Standen til Tærings-Standen.
2. Om Modens Herredømme i de alvorligste Ting.
3. Undersøgning om en indbildt Fornøyelse ere bedre end slet ingen.
4. En dito om hvilken Sandhed, der giør meest Indtryk paa Sindet, enten den som høres meget ofte, eller sielden.
5. Balance Regning over visse i Historien berømte Personers Levnet og Sædelighed, hvoraf man ved at betragte Tiidene, Stedene, Alderen, Opdragelsen, Temperamentet og Affecterne, Motiverne, Hensigterne, Midlerne etc. [,] see at deres Dyder og Lyder har været tæmmelig [mær] forvandte.
6. Haandbog for Landmænd baade til Nytte og Fornøyelse. Autor lovede enhver, som kunde skaffe ham et lidet Tal af […]bøger, Bondepractiker, Himelbøger og slette Viiser skulde faae et Exemplar inbunden for intet; han giorde af disse bemelte Sager en [Kunst?] Illumination over f.e. Hans Nat eeller rettere sagt, et stort Baal, der havde nok saa skiøn Efekt som en Tiære-Tønde.
7. Patroners [a.a] de mesum v. Kunst at opdage de skiulte Meriter og at confusere de […]
8. Le Catechisme d’un honnete homme oversat handlende om den udvortes Opførsel ved hvis Observation man som intet har lært er Capabel til at giøre liige saa god Figur i Verse, som den der har lært allermeest,
9. Calculation over Tallet paa de behøvede Subjecta til Embeder i alle Stender, hvorefter man kand viide om Candidaternes virkelige Tal er for lidet eller for stort, paa det at, hvis det første er, de behøvende maa ved vis haab om at blive placeret opmuntres til at giøre sig habile til det, hvor til der, savnede Candidater ; og hvis det sidste, at hver Student af det fornødne Tal maa determineres til at legge sig efter andet, at de ey skal skrive deres Bud unyttig bort.
10. Den Morale som bruges, viist à posteriori, og af de fleste Exempler og ikke just som den viises af de Lærde, paa det man kand kiende Menniskene, som de ere, og ikke just som de burde være.
11. Spørsmaal, om den er meere Strafværdig end ynkværdig, som tvivler om sin egen Lyksalighed. Hvor et Exempel er taget udaf de der tvivle om deres Siæles udødelighed.
12. Tractat om Vildfarelsernes Nytte i Verden.
13. En Students Veyviiser, der skal til Academiet, skrevet i for til Tieneste for dem, som mangle Patroner eller hvis Raadgivere ikke ere fornuftige og ædelmodige nok eller og hvis Forældre enten ere for [ømme?] eller for strenge, for egensindige eller for uerfarne, til den Ende at de unge Herrer Studiosi mon lære at tænke sig frem, samt at kiende sig selv førend de kiende Verden, at udvælge det Studium og den Læremaade som er den timeligste for dem og deres Fædereneland, og at komme [gienneste] Vey til Maalet.
14. Friplanternes Ordens Regler. NB: at denne Orden var nyttigere i Verden end Jesuiternes sluttes deraf. 1) At de ey giør saa stor Allarm. 2) at hver Person skal dyrke et Stykke Jord med egne Hænder af hvad Stand de end ere. 3) At ingen […] maa være ugift. 4) at Fruentimmer og for sig maa beplante og viise [Terain] liigesom de synes. 5) At Maadelighed flittighed og Ydmyghed udholdenhed skal være de Dyder hvormed man meest recommenderes til at kome i Ordenen og 6) at der observeres ikke mange Exterie[…] og Ceremonier ved Ordenens Høytideligheder. Ordenstegnet er en Spade og en Hyrdestav samenbundne med en grøn Sløyfe. Ordensdragten er en Straahat, et grøn Baand over Skuldrene hvori hænger Ordenstegnet men paa Brystet Aarets Tiider en Blomster Krands. Ved høytiidelige Sammen Komster spiises og drikkes intet uden hvad Lemerne med egen Fliid have produceret.
15. Bøndernes nu værende Tilstand i alle Lande udi Europa, deres Næringsmidler, Indtægter og Udgifter, deres Læremaade og Egenskaber bragt endelig til en Sammenligning. Autor har dermed villet forestille Landenes Beskaffenhed og Fordeele fra Grunden af i steden for at andre med at bygge Staatsforfatningers Systemata, begynde fra Toppen !
16. Jeg saae en tynd Qvart i sort Bind, ieg tog den an for en Liig-Prædiken: det var og en tyk deraf; men som var meere behagelig end bedrøvelig at læse; thi det var en Lovtale holden af [Chryseus?] over den afdøde Dorylas, han der allereede i sin ungdom havde plantet 100000 Eege-Træer, udtørret Moradsen Pontide, avlet 19 Børn og testamenteret 10000 […] til at opdrage fattige Børn til Agerdyrkning, saaledes at de med en [vis Pleye?] blive placerte paa udyrkede Stede. Før sin Død lod han langs ved Siiden af den store Landevey hvor han havde anlagt en liden lystig Lund opføre en Art af Grotte, hvori hans Liig, skulde begraves: som og skeede, og hans Mausoleum, som er af Marmor, er et prægtigt og opbyggeligt Syn for de reysende til de sildigste Tiider [Chryseus?] fik til en Present for hans Lovtale en Medaille, hvorpaa stod: Per Dorylam magnum, magnum se reddidide Chryseus.
17. En Ducates [underlige?] Avantuces, hvoraf haves det mange Slags Bruug og Misbruug Penge undergaae.
18. Spørsmaal om det er raadelig at et Land legger sig efter, at have alleting af sig selv, skiønt visse Ting deriblant ikke saa vel kand produceres som i et Naboland ; eller og, at man alleene legger sig efter de Ting, som Landet best kand producere, og overlader Resten til Naboerne at det første bedre kand drives. Autor finder den største Nytte og Billighed i det sidste.
19. Reysendes hurtige [Kok] v. Maaden at tillave nogle simple gode Retter, som snart og let kand haves være sig til Skibs eller til Lands, naar man ey kand faae nogen ordentlig Mad.
20. Journal om alle Riigets Væjr-Observatorie hvis Rubriquer varde den fuldstændigste ieg nogensinde har seet nemlig 1)
1. Dagenes Nummer paa hvad Tiid og Sted Observationerne giordes
2. Kuldens og Varmens grader efter Reamurs Thermometer
3. Barometriske Observationer
4. Vindenes Hefftighed observeret ved et Ane[…]
5. deres Hiærne
6. […] af falde Regnd. [Snee]
7. Skyernes Situation og Beskaffenhed.
8. Maanens Skifte og Planeternes Stand imod hverandre
9. Apogæum og Perigæum.
10. Observationer af Vandenes Stiigen og Falden 10-11. om Taage, […]
11. Meteora
12. Observationer af Hygometron
13. Merkværdighed og Forandringer i PlanteRiiget
14. Liigesaa i Dyr-Riiget, hvoraf gemeenlig væjrligt prognosticeres
15. Fuglenes Træk
16. Sva[ghedernes?] Afvæxlinger
Man haaber ved de mange Experimenter i Tiidens Længde at slutte sig til noget vissere i at dømme om tilkommende Væjr Skifte, en hidindtil skeet er, og Climaternes Forskiæl.
21. Fattigmands oeconomiske Regler forfattede af en person, der skriver af den føleligste Erfaring. Han siiger i Fortalen, at de fleeste andres oeconomiske Bemøyelser have meere gaaet ind paa at skaffe de riige Bequemligheder end at consulere de fattige.
22. Indretning af en Assurance-Casse for Studentere : saa længe at en Student gaar foruden employ nyder han til han faar Brød noget til, […] af Cassen aarlig, derimod saasnart en Student komer i Brød pensioneres han noget lidet aarlig til bemeldte Casse á proportion af hans Indkomster.
Derpaa traf ieg en heel Bundt Projecter iblant andre husker ieg disse:
Forslag til et Universel-Parlament i Europa, hvori alle Stridigheder da viise sig iblant Potentater, decideres meere af Forstanden end Lykken og langt bedre end ved Kriige, hvor Lykken vender meere end Forstanden, og hvor der nok decideres hvo der er stærkest, men ikke hvo der er retfærdigst.
Forslag til et Fruentimmer Academie hvor Fruentimmer maa tage deres examina før de giftes, samt et Collegium for fattige Fruentimmer, som naar de have ved souteneret examina faae 200 […] til udstyr hvis de kand faae en god Mand.
Forslag til en Deel Fruentimmer-Embeder.
Forslag om at seuplere et Land med Dyr og Fugle, hvor der ere kuns faar,
Jeg saa derhos en Deel artige Theatralske Stykker, f. E. Selinde v. Naturens og Fornuftens Striid og paafølgende Forslag i Anledning af et tiligt Giftermaal. 2) Patrioten med glaset i haanden. 3) Philosophen uden at viide det. 4) Slaven af de fleste og største Forlystelser i Verden, en Tragoedie. Nok nogle Comoedier uden Giftermaale, og nogle uden Forliebelser, og nogle uden Actrices, jeg merkede nok disse sidste spillede imod Reglerne men ikke imod Smagen.
Endelig saae ieg en Bog, trykt 1890, hvor Autor, som er en af vore Efterkomere raisonerer over vores Seculo noget skarp. pag. 152. heeder det: Er det [merkeligt], vil man siige at der gives saadanne umennisker, der ved at sætte deres egne Børn i de fordømelige Klostre vil berøve dem Livets sødheder og det ikke alleene fordi deres Opdragelse faldt dem besværlig, men endog hvilket synes noget utrolig fordi de tænke at de giør Gud en Tieneste dermed; da vil ieg svare dem, at vi har liige Exempler i de ældres historier fe. for hædningernes ja endog uden for Chineserne, nemlig at de dræbe de Børn, som de ey formaa at opdrage, disse sidste berøve deres Børn Liivet og de første berøve de Liivets Nydelse [dog] ere de første værre deri, […] de tillegge Gud en skamelig [Behag?] deri, og at de, tiltage deres Børn af Verden paa den Tiid da de have [nedlagt?] for at gaae ut i Verden være nyttige Subjecta i Verden.
Jeg fandt adskillige artige Tanker hist og her, som ieg excerperte, og hvormed ieg vil skrive mine [Compatester] hvis saadanne ikke allerede ere ventilerte hos os. Det er med de Bøger, man savner, som med de [forlaarne] Kunster, man ønsker dem begge, dog ere de sidste ikke altid saa nyttige, som de første.
Biblioteket tar saka #librarycase 
Leave a Reply