Den danske bibliotekforeningas generalsekretær, Michel Steen-Hansen, anbefaler på bloggen sin 6. januar en kronikk i riksavisa Politiken med tittelen Internettet truer ikke bibliotekerne – tværtimod er det redningsplanken. En kronikk som er behørig murt inne, men som han siterer mye fra (tror vi — det er litt uklart når det er kronikørene og generalsekretæren som snakker). For noe er ganske råttent – ikke bare i det danske dronningriket:
Kronikørene sier (tror vi, for vi ser jo ikke originalen): “Den stadigt stigende produktion af information på alverdens platforme har nemlig ikke gjort den grundige og dybdegående videnstilegnelse lettere, men tværtimod nærmest umulig for den autodidakte informationssøger”.
Men, sier Steen-Hansen (?): “Svaret på problemet har ofte været et ikke-svar. De digitale tjenester, som biblioteket råder over, er blevet listet op på bibliotekets hjemmeside på en mere eller mindre skjult underside. Her har de længe levet et stille og hengemt liv” (noe tilsvarende siterte vi for øvrig en annen danske på i oktober 2016: Bør danske folkebibliotek gi opp det digitale?).
I en undersøkelse “konkluderes det, at 47 procent af befolkningen ikke kender ét eneste digitalt tilbud fra bibliotekerne. Undersøgelsen viser også, at der er rigtig mange af bibliotekernes digitale tjenester og databaser, som kun et fåtal på omkring 2 procent af borgerne kender til”.
Ergo: “… bibliotekerne bør tænke de digitale tilbud ind i det fysiske, fordi den vigtigste faktor for at få kendskab til og begynde at bruge bibliotekernes digitale tilbud er via det fysiske bibliotek … .
Noe også vi har vært inne på en del ganger før.
