Archive for ‘Bibliotek for barn og unge’

september 6, 2020

Då danske bibliotek blei Korona-digitale: – Den sociale ulighed blev større

Det danske Forbundet Kultur og Information (der det tidlegare Bibliotekarforbundet inngår) skriv at «Corona øgede social ulighed i biblioteksbruge» og viser til ei undersøking ved Københavns Universitet. Ho handlar om kulturbruken til barnefamiliar under Koronaen (Danmarks Statistik har begynt med «individbaseret biblioteksstatistik»), og tendensen for biblioteka då dei måtte stenge og gå over til digitale utlån er klar: «De socialt stærke børnefamilier havde en langt større stigning i digitale lån end socialt udsatte børnefamilier. Med andre ord: Den sociale ulighed blev større». Dei kan også underbyggje det med forsking i UK og Nederland.

Forfattaren seier blant anna: «De højtuddannede låner to til tre gange mere, og det illustrerer, at vi i et samfund som det danske har haft stor succes med at reducere den økonomiske ulighed, men ikke i samme omfang den kulturelle ulighed. Vi vil helst ikke blande os i, hvad der foregår i familierne. Hvordan de strukturer hverdagen, om de læser eller laver andet med deres børn. Men vi ved, at det har stor betydning for deres børns læring og dermed den sociale ulighed».

Rapporten fann vi i fulltekst på ScenceDirect: «Inequality in learning opportunities during Covid-19: Evidence from library takeout».

Forbundet konkluderer med at «hvis man som bibliotek vil bidrage til at skabe mere social lighed, så skal man have en »biblioteks-socialpolitik.».

september 4, 2020

Heller ikkje no eit langsiktig statleg koronatilbod til biblioteka, men …

Vi fann ikkje CC-foto med Raja i uvanleg positur. Foto: H.A. Rossbach (CC-BY-SA 3.0)

Abid Raja, tidenes mest fotograferte og filma norske kulturminister i uvanlege positurar, er no ute med nye dansesteg og «Fem millioner til inkludering av barn og unge i kulturlivet».

Søkarane skal vere frivillige organisasjonar, men tiltak dei viser til er kopla til blant anna kommunale fritidsklubbar, så bibliotek må vel også kunne gjere seg lekre for søkarar?

Vi minnar om at i den gjeldande bibliotekstrategien heiter det blant anna:

«I Meld. St. 10 (2018–2019) Frivilligheita – sterk, sjølvstendig, mangfaldig (frivillighetsmeldingen) blir samarbeid med bibliotek og tilgang til bibliotekenes åpne og uavhengige lokaler fremhevet som en del av grunnlaget for en aktiv frivillig sektor i lokalsamfunnet».

mars 25, 2020

Australsk eventyrstundeventyr

Skjermbilde 2020-03-25 21.13.49Den australske bibliotekforeninga annonserer at biblioteka i landet no står fritt til å halde eventyrstunder og liknande på nett, utan å måtte tenkje på å be korkje forlag eller forfattar og eventuelle kunstnarar om løyve og utan å måtte betale vederlag. Og dei står fritt til leggje videoane ut på Facebook, Youtube osv. Dette ifølgje ein fersk avtale mellom forfattarforeininga, bokbransjen og bibliotekforeininga.

>> Sjå fleire innlegg om Korona og biblioteka.

Vilkåra er at bibliografiske data skal framgå på rulletekstar og liknande, og at når WHO har meldt «faren over», skal alle opptak slettast og fjernast frå nettet.

Og ein kan jo sjå på det som svært god reklame i ein periode, både for biblioteka, forlaga og kunstnarane. Fleire barn enn dei som brukte bibliotek fram til Koronaen vil kunne bli bibliotekbrukarar etter dette, i tillegg til at boksalet kan auke.

NB: Dette er altså ikkje regelen i Noreg. Her har Forfattersentrum gått ut med eit Anbefalt midlertidig rammeverk for digitale opplesninger, og Nasjonalbiblioteket har generelt minna om opphavsretten. Det er ingen grunn til å sabotere dette, innan ein eventuelt inngår ein liknande avtale her i landet.

februar 14, 2020

At læse er ikke noget man “… bare lige gør”

Illustration af H.C. Andersens eventyr “Ib og lille Christine” (1855) udført af tegneren Vilhelm Pedersen

Ifølgje bloggen til Michel Steen-Hansen no på morran handlar det om ein blodfersk dansk analyse av Fremtidens biblioteksbetjening af børn! Med utropsteikn, faktisk. MS-H skriv blant anna:

«… tiden hvor man kan lave ét samlet børneunivers er nok ikke mulig, men vi skal hele tiden arbejde med at skabe adgang til kvalitets-ressourcer til børn, og ikke bare overlade det til kommercielle kræfter».

  • 12 INDSIGTER FRA ANALYSEN
    1. Læsning er en pligt –særligt for de ældre børn (10+ år).
    2. Børnene gider godt at læse, når det, de læser, er interessant for dem.
    3. At læse er ikke noget man “… bare lige gør”.
    4. Det er en udfordring at finde ud af, hvad børnene godt kan lide at læse.
    5. Børn vil hellere høre fra andre børn fremfor voksne.
    6. Bibliotekerne har ikke altid de materialer, børnene efterspørger.
    7. Forældrene kan påvirke børnenes læsning både negativt og positivt.
    8. Børnene foretrækker den fysiske bog, når de skal læse.
    9. Bibliotekernes digitale tilbud er ikke på børnenes radar.
    10. Det fysiske bibliotek appelererikke til børn over 7 år.
    11. Der mangler en retning og plan for, hvad bibliotekerne vil på det digitale børneområde.
    12. Børnebibliotekarerne har viljen og gejsten til innovation, men ikke mulighederne.