Michel Steen-Hansen, direktøren i Danmarks Biblioteksforening, bloggar i dag om kulturpolitikken versus finanspolitikken i eit par-tre generasjonars tilbakeskuande perspektiv. Utgangspunktet hans er ein artikkel i Information, som vi ikkje har tilgang til, men der det handlar om den offentlege kulturpolitikkens barndom på tidleg 1960-tal (litt seinare her i landet) og ein sosialdemokratisk profeti på den tida om at «undervisningsministeriet og kulturministeriet vil blive mere betydningsfulde ministerier end finans- og økonomiministeriet». Men slik skulle det ikkje gå, for å seie det mildt …
Steen-Hansen (?) konkluderer: «Allerede fra midten af 1960’erne og især i 1970’erne kom velfærdsstaten i økonomisk krise, og man begyndte at bekymre sig om, hvordan man overhovedet skulle føre projektet videre. Dermed mistede kulturpolitikken også tyngde – og i de seneste år er kunsten blevet indlemmet i konkurrencestatslogikken.»
Og då er det berre logisk at Kommunal Rapport nokre minutt seinare fortel oss at «Å ha kultur for justering vil være til det beste for innbyggerne når endringstakten stadig øker i Kommune-Norge.»
Leave a Reply