
Her om dagen delte vi ei sak på Utdanningsnytt om kritikk mot utkastet til utdanningslov, der skolebiblioteket kan tape stort. Og denne veka skriv dei «Vil ha skjerpet lovgivning for skolebibliotekene» («Professor Joron Pihl etterlyser også lærerne i debatten om skolebibliotekene».) og «Mangelfull kunnskap om skolebiblioteket som læringsarena» (av Nina Bigum Udnesseter og Cathrine Bergan, leiar og nestleiar av Skolebibliotekarforeningen). Utdanningsnytt samlar saker om dette under stikkordet «Skolebibliotek».
I tillegg var det eit oppslag i Vårt Oslo søndag og i slutten av august hadde Morgenbladet tittelen «Hvis det ikke hadde vært for skolebiblioteket, kan det hende jeg hadde falt ifra». Dette er det kollega Lars Petter Sveen som seier. Dei er fire forfattarar som fortel om tilhøvet sitt til skolebiblioteket. Til dømes Maria Navarro Skaranger: «På biblioteket fantes bøker som ikke var på pensum. Det var fint å få anbefalt bøker av noen som ikke var læreren min, og det var bra å lese uten å prøve måtte finne motiv eller tema». I tillegg har MB intervjua Camara Lundestad Joof og Malin C.M. Rønning.

I eit debattinnlegg i 
Håvard Rem skriv denne veka i Dag og Tid om masteroppgåva til Kristoffer Tyssøy Høisæther der lærebøkene i mellomalderhistorie for grunnskole og vidaregåande blir granska. Konklusjonen er kort fortalt som på denne forsida: Norske elevar lærer at europearane i mellomalderen var vonde og valdelege, medan muslimane var tolerante.
Vitskapsjournalist Bjørn Vassnes i Klassekampen har i dag ei dobbelside der han oppsummerer forskinga rundt skjerm versus papir og korleis dei har ulik innverknad på lese- og dermed skriveevna og dermed kognitive, sosiale og fysiske evner. Og dermed på demokratiet. Undervegs er det ikkje fritt for at han då må kritisere mykje pedagogisk og politisk praksis rundt landet, der iPaddar og liknande har fått dominerande innpass i skoledagen.
For få dager siden skreiv vi om Bærum-skolene som har kjøpt 16 000 iPader til elevene og dermed føler at de kan 